LONE ERTBØLLE

STOP ALDRIG MED AT STILLE SPØRGSMÅL

TIL DEN VIRKELIGHED DU TROR ER SANDHEDEN



Og bliv ved med at være nysgerrig...

SÆRUDSTILLING

HORSENS STATSFÆNGSEL

4. - 5. november 2023

META

MORFORSE


Jeg er inviteret med til at deltage i kunstbogen "Metamorforse" samt deltage ved årets Kunstmesse på Horsens Statsfængsel. I forbindelse med bogen har jeg skabt et værk ud fra tankerne omkring temaet "Metamorforse" Værket kan ses i bogen og opleves på udstillingen i weekenden den 4. - 5. november 2023.

SOMMERUDSTILLING PÅ MØN

LIZA´S GALLERY

STEGE

COMPOSITIONS OF COLOUR


Jeg har aldrig været på Møn. Det kommer både mine billeder og jeg til sommer. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve Møn og samtidig blive del af sommeren udstilling. Og jeg glæder mig til at vise nogle af mine seneste værker frem, som aldrig har været på udstilling tidligere - men lavet speciel til udstillingens tema.

INTRO


"Der opstår en dramaturgi i Lones fortællinger, hvor vi først betages af det naturlige, for så at foruroliges af den uro som truer i baggrunden. Hvor vi ikke kan afgøre, hvorvidt motivet er et forvarsel om forestående trusler, eller erindring om noget der allerede er sket.

For så igen at finde trøst og håb i, at livet alligevel sejrer.


Det er som om, de billeder Lone skaber inde i vores hoveder, i høj grad ved hjælp af hendes farvevalg og komposition, på en nænsom og medfølende facon, vil minde os om, at livet altid sejrer til sidst.

At naturen er vant til at blive født, dø og blive genfødt, og at intet vi kan påføre den,

kan bringe evigheden til ophør.


Det er således ikke håbløshed eller frygt, som vækkes, men snarere en beroligende fornemmelse af tidløshed og fortrøstningsfuldhed, som på en underlig måde er det, som står tilbage efter den rejse, som oplevelsen af Lones værker tager os igennem."


Janus B Staffe

Udstillinger

Gallerier, virksomheder & kunstforeninger


Jeg udstiller gerne mine billeder. Jeg synes, det er skønt at se mine billeder i andre omgivelser, og jeg elsker at fortælle om alle mine idéer og tanker bag billederne. Fordelen ved at udstille er også at se billederne med andres øjne og høre, hvordan beskueren oplever mit arbejde. Det giver nye perspektiver og inspiration til mit videre arbejde.

Kurser

Grafik & maleri


Jeg er gennem mange år tilknyttet  Fredericia og Middelfart Billedskole, hvor jeg primært underviser unge i billedarbejde.  På Middelfart Billedskole udbydes også kurser til voksne, der gerne vil blive inspireret til eget arbejde. Jeg afholder både kurser i Collografi

( Grafik ) og maleri. På Middelfart Billedskoles hjemmeside og facebookside bliver datoerne oplyst.